Enheden for de helt små og deres forældre. Vi opholder os for det meste på spejdergrunden og i hytten.

Her vil forældre og børn sammen have mulighed for at gå på opdagelse i naturen og lave aktiviteter for hele familien. Aktiviteterne hos Familiespejd tager afsæt i at børnene skal have sjove og lærerige aktiviteter i naturen, omkring bålet eller inden for et bestemt tema, f.eks. eventyr.

Større søskende eller mindre søskende er også velkomne, selvom aktiviteterne foregår på de 3-6 åriges præmisser. Hos familiespejd har børnene tørklæde på som man gratis får når barnet bliver indmeldt. Børnene har først uniformer på når de bliver større.

En del af konceptet er, at forældrene skal medvirke til aktiviteterne og være med til at påvirke planlægningen og selve afholdelsen af aktiviteterne.

De fleste aktiviteter afholdes udendørs, så husk tøj til vejret.


Hvor tit tager vi på ture ?
Da børnene er meget små, vil der ikke blive afholdt dags- og weekendarrangementer ud over møderne en gang om måneden. Hvert forår afholdes der en fælles dag for alle familiespejderne, hvor de større børn kan prøve at overnatte ude i trygge omgivelser med en forælder. Derudover besøger vi resten af gruppen når vi er på gruppeweekend i en nærliggende hytte, denne gruppeweekend ligger i efteråret.

Hvad koster det ?
Medlemskontingent for Familiespejd er 75 kr. i kvartalet pr. barn, inkl. én voksen.
Er der søskende under 3 år kan de deltage gratis, sammen med familien.


Aldersgruppe: 3-6 år, i følgeskab med deres forældre.

Mødested: Ved Sønderstrupvej 169, Kirke Eskilstrup.

Mødetider: Sidste Søndag i måneden kl. 10:00-12:00 (Undtagen Juni, Juli og December).

Kontaktperson: Gry
E-mail: info@kirke-e-spejderne.dk


Programoversigt

Programmet planlægges halvårligt og udsendes på mail, når et nyt program er klar. Familiespejdernes aktiviteter fremgår af første kolonne i programmet. Eventuelle ændringer eller opdateringer i løbet af året bliver meldt ud i forældregruppen på Facebook.